Liggestolen står i haven

Liggestolen

En sommerdag besøgte jeg mine venner.
Ude i haven, under et stort frugttræ, stod en gammel grå liggestol. Et vattæppe var slængt hen over den. Ydmygt
stod den og tog imod eftermiddagssolen, filtreret gennem træets grene.

Den gamle liggestol er fra 1930’erne. Den er lavet af rattan, som er et meget stærkt naturmateriale. Holdbarheden
taler for sig selv. Mine venners liggestol er over 70 år!

Engang blev den brugt til rekreation på det gamle Rigshospital i København. Sygeplejerskerne kunne tage
liggestolen i den ene arm og den syge under den anden og hjælpe patienten udenfor i Grønnegårdene - til solen
og den friske luft. Rattan vejer ikke meget, og stolen er let at løfte på.

Den går i eet med naturen. Den passer ind overalt. I en have, på en strand, en altan. Smuk, enkel og ubemærket.
Man kan slå den ud og tage sig en lur, om man vil. Eller fodstykket kan bukkes ind under sædet, og liggestolen
kan bruges som siddestol. Når man har brugt den, kan den let slås sammen og sættes væk. Stolen har været en
gave til de syge, som fik lov til at komme udenfor!

Fandtes der andre liggestole i handelen? I stil med mine venners, den gamle? Jeg søgte overalt, men forgæves.
Jeg besluttede at få én lavet og derefter sætte den i produktion.

Knud fra Fyn er en af de sidste danske kurvemagere, der er tilbage i Danmark, og han hjalp med at lave en ny
liggestol fra bunden af. Vi lavede nogle små ændringer i forhold til den gamle. Den skulle være stærkere. Folk er
både højere og større i dag.

Rattan vokser i Indonesien og her bliver Liggestolen lavet. Håndlavet. På samme måde, som den gamle liggestol
engang blev lavet i Danmark.

Den hedder Liggestolen.

Liggestolen kan holde i mere end en menneskealder. Pas på den.

Mette Munk Plum

Før du handler hos Liggestolen.dk, bedes du læse vores betalingsbetingelser og herefter acceptere disse.